BSF søger kommerciel leder til udvikling af kvindeelitefodbold
BSF søger en markant kommerciel leder til at forstærke udviklingen af kvindefodbolden i klubben samt i hele dansk kvindeelitefodbold, da den kommercielle leder også bliver en del af et ledernetværk for hele Kvindeligaen. Gennem forandring og anderledes tankegang skal udvikling og professionalisme sættes på agendaen i Danmarks bedste kvindeklubber.
Kvindefodbold i Danmark, samt den højeste række, 3F Ligaen, er i kraftig vækst, efter blandt andet et enormt succesfuldt Europamesterskab, hvor Danmark vandt sølv og fik hele befolkningen med sig. Det skal udnyttes – også i BSF. Den rejse skal vi have en stærk kommerciel leder med på.
BSF har elitehold på såvel senior som U18 med hold i den højeste landsdækkende række. Klubben er blandt de bedste i Danmark og er storleverandør til de danske landshold. Hele 7 i truppen til EM har været i BSF, og klubben er repræsenteret på ungdomslandsholdene.
Talentudvikling og BSF går hånd i hånd, men vi vil gerne udvikle vores kvindeelitesektor yderligere – og gøre det endnu bedre. Det mener vi er realistisk; såvel sportsligt som kommercielt.
Din hovedopgave vil blive at være ansvarlig for at udvikle klubbens forretningsgrundlag, herunder udføre salgs- og markedsføringsaktiviteter, mv.
Dine vigtigste ansvarsområder bliver at:
- Videreudvikle klubbens nuværende organisation
- Øge antallet af frivillige til at udføre kommercielle opgaver
- Øge klubbens sponsorindtægter samt vedligeholde den nuværende sponsorgruppe
- Øge samarbejdet med de lokale og regionale medier før, under og efter kamp
- Udvikle kampafviklingen, da Kvindeligaen fremover skal spilles på stadions, for at vi kan øge antallet af tilskuere til Kvindeligakampe markant, forbedre sponsor- og mediepleje, herunder give mulighed for fremtidige TV-tranmissioner
- Samarbejde med DBU og de øvrige Kvindeligaklubber for at udvikle netværk og vidensdeling
- Samarbejde med kommunen
Vi forestiller os, at vores kommercielle leder har følgende profil:
Faglige kvalifikationer
- Kendskab til fodboldklubbernes hverdag i det frivillige miljø – eksempelvis som bestyrelsesmedlem i en fodboldklub
- Har dokumenteret kommerciel uddannelse og/eller salgs- og markedsføringserfaring med påviselige resultater
- Har ledelseserfaring – gerne med personaleansvar
- Stærk i skrift og tale med gode formidlingsevner
- Har økonomisk indsigt
- Kendskab til Microsoft Office pakken på brugerniveau
Personlige kvalifikationer
- Passioneret til udvikling af kvindefodbold
- Gennemslagskraft og klar til at gå forrest
- Kan arbejde selvstændigt og vedholdende
- Gode samarbejdsevner
- Er forandringsparat
- Har lyst til at udfordre
- Godt overblik
- Stort netværk
Vi tilbyder:
Et attraktivt og udviklende job med stor selvstændighed i et spændende miljø
Mulighed for at præge udviklingen i kvindeelitefodbold nu og i fremtiden
Løn efter kvalifikationer. Arbejdstid på 20 timer pr. uge, men efter aftale.
Tæt samarbejde med DBU, bl.a. for at sikre netværk og videndeling
Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte formand Simon Knudstrup på telefonnummer 41 42 18 75 for yderligere oplysninger.
Ansøgninger
Ansøgninger skal sendes pr. e-mail til formand Simon Knudstrup på mailen formand@bsfodbold.dk.
Ansøgningsfristen er 18-09-2017.
Vores korrespondance med dig vil foregå per e-mail, og det er derfor vigtigt, at du en opgiver en mail-adresse, vi kan benytte til vores mails til dig.
Vi vil også gerne bede dig oplyse kontakt telefonnumre med angivelse af, hvorvidt vi vil kunne kontakte dig i dag- eller aftentimer.
Herefter modtager du en bekræftelse med angivelse af fremgangsmåde og forventet tidshorisont for samtaler og endelig udvælgelse.
Den endelige ansættelse foretages af klubben og DBU i samarbejde.
Det endelige ansættelsesforhold forventes påbegyndt senest 01-10-2017.