BSF´s 3F-liga hold får ny sponsor
ButiksKompagniet er ny sponsor for Balllerup-Skovlunde Fodbolds 3F-liga hold
ButiksKompagniet, som tidligere har støttet både ungdoms- og eliteafdelingen i BSF, har endnu en gang valgt at sponsere BSF´s 3F-ligahold og støtte dem i jagten på medaljer. Med støtte fra ButiksKompagniet er der skabt yderligere udviklingsmuligheder for det allerede veletablerede 3F-ligahold, hvilket blandt andet har været medvirkende til spillertilgang af amerikanske Christine Joy Creighton og endnu bedre træningsmuligheder til den nuværende spillertrup, der rummer landsholdsaktuelle profiler såsom Amalie Thestrup og Sara Jankovska.
BSF´s målsætning for sæsonen er at kæmpe med om medaljer i 3F slutspillet og med støtte fra ButiksKompagniet, står holdet endnu skarpere i denne kamp. Med den øgede konkurrence i dansk kvindefodbold er støtten fra ButiksKompagniet helt central for at BSF ikke bare kan bevare sin position i toppen af dansk kvindefodbold, men også skabe de tiltag der gør det muligt at komme endnu højere.
Når ButiksKompagniet ikke bruger energi på at støtte BSF, driver de ejendomsforretning med speciale inden for butik, restaurant og erhverv samlet i et selskab. For yderligere information se: www.butikskompagniet.dk
Vi takker ButiksKompagniet for støtten!