Menu

BSF ansætter Thomas Maale som 3F Liga cheftræner

image BSF formand Simon Knudstrup og 3F-Liga cheftræner Thomas Maale
Tekst: Bestyrelsen, Simon Knudstrup
18. juni 2017 kl. 05:20

BSF kan hermed offentliggøre, at klubben er blevet enig med Thomas Maale om en aftale der sikrer, at han i den kommende sæson er manden, der skal lede BSFs 3F Liga hold som cheftræner.

Thomas Maale har været midlertidig cheftræner siden midten af maj måned, og har ført BSF godt igennem den sidste periode af sæsonen i 3F Ligaens slutspil, hvor BSF sluttede som nummer fem. Inden da var Thomas Maale assistenttræner for holdet.

”Vi er både meget glade og stolte over at kunne præsentere Thomas som 3F Liga cheftræner i BSF i den kommende sæson,” udtaler Simon Knudstrup, formand for BSF.

”Thomas har i flere sæsoner været i klubben omkring 3F Liga holdet, og vi er overbeviste om, at han med sit kendskab og sine kompetencer kan rykke BSF yderligere i den rigtige retning,” tilføjes det.

Thomas Maale er uddannet A-licenstræner og har tidligere været cheftræner i herrernes 2. division for flere klubber. Inden da havde Maale en lang og flot karriere som fodboldspiller, som startede i Skovlunde IF.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Luk