Ærgerligt resultat
I dagens kamp imod Brøndby manglede vi både Simone Rydahl (karantæne) og Pernille (sygdom), dette gav plads til Laura på def. midtbane, som gjorde det fint centralt. Vi startede lidt nervøst og Brøndby styrede fra starten af kampen opgøret. Allerede efter 3 minutter kom de foran på en bold i dybden, hvor vores midterforsvar ikke så godt ud.
Heldigvis fik vi efter ca. 15 minutter udlignet føringen på et flot lob af Laura. Dette gav energi og mod på mere, men desværre formåede vi ikke at udnytte de store chancer vi havde, heriblandt en friløber. I de døende minutter af 1. halvleg scorer Brøndby desværre til 2-1 på et hjørnespark, hvor vi igen ikke sidder tæt nok på markeringen.
I anden halvleg har Brøndby bolden meget ,men er ikke så farlige, vi har igen fine muligheder, blandt andet et tvivlsom dømt off. side mål bliver annulleret, da vi ellers scorer til 2-2.
Som så mange gange før falder vi i niveau da der mangler 15 minutter og Brøndby scorer i de døende minutter til 3-1 og 4-1.
Et ærgerligt resultat da vi i dag havde en mulighed for at tage point fra dem, men som hold leverede vi ikke 100 % i dag og det er nødvendigt hvis vi skal have point imod de kommende mestre.
Vi må op på hesten igen, der er kamp igen på lørdag i Fortuna Hjørring.
Thomas Maale