Menu

60 minutter med kun 10 mand - gav point

Tekst: John Froman - Foto: Michael Bank Weltz
16. august 2015 kl. 21:40

Lørdagens opgør mod OB blev lige så spændende som ventet og en dramatisk udvisning gjorde ikke vores betingelser nemmere denne lørdag, hvor solen stod højt på himlen.

1. halvleg
Begge hold gik efter 3 point og spillerne virkede i begge lejre klar til opgaven, Det var et veloplagt BSF mandskab, der lagde fint fra start. I kampens første fase viser vi gode takter og styr på den game plan vi have lagt. OB har i Anika Hansen en meget dygtig omstillingsspiller på venstre kant, men vi må også konstatere, at Julie Nowak, der normalt spiller længere fremme på banen var klar til dagens udfordring. Trods kampens første scoring, der tilfaldt gæsterene og blev iscenesat af netop Anika Hansen, kan Julie se tilbage på en mere end godkendt indsats i dagens opgør og tror ikke det var sidste gang vi så Julie som forsvarsspiller..

OB kommer som omtalt foran 1-0 efter en periode, hvor vi spillede godt rundt og vores piger leverede seværdigt fodbold. Trods OB scoringen fortsætter vi og holder det momento i spillet vi ønskede. I det 33 minut får vi tilkendt et frispark midt på gæsternes banehalvdel og Pernille Helmark sender en god bold ind i bagerste rum, hvor Mathilde Madsen på fornem vis bringer balance i regnskabet med et flot hovedstød.

Herefter bølger kampen bølger frem og tilbage og et ærgeligt boldtab lige over midten giver OB en mulighed for at sende en bold i dybden. Mathilde Madsen følger fint med - begge spillere kæmper om bolden, men desværre mener kampens dommer, at Mathilde har for hårdt fat i modstanderens trøje og dømmer frispark - men værre er det, da han derefter trækker det røde kort op og udviser Mathilde for samme forseelse, hvilket måske var en lidt hård dom. Men dommeren bestemmer og vi må forberede os på overarbejde af hårdeste kaliber i opgøret. I denne fase viser pigerne stor moral, vi ændrer hurtigt i vores formationen og spiller halvlegen færdig, uden gæsterne skaber chancer.

Vi går til pausen med 1-1 og må selvfølgelig ændre i vores "game plan". Isabell Nederby kommer ind i det centrale forsvar, hvor hun sammen med Laura Pedersen skal genopbygge de fine takter vi havde vist inden udvisningen. Udskiftningen går ud over Pernille Helmark, der bliver ofret i forhold til vores disposition.

2. halvleg
De sidste 45+ minutter bliver af en noget anderledes karakter end de første 45 minutter. Nu skulle der virkelig arbejdes hårdt både med og uden bold. Men som omtalt tidligere virkede vi klar og pigerne går ud til de sidste 45 minutter med stor tro på, at kunne skabe noget, trods vores udfordringer med blot 10 mand på plænen. Vores energi giver resultat og endnu engang viser en velspillende Busra Barut, hvorfor hun er i U19 landstræner Søren Randa tanker. En super frispilning frem i banen, et hurtigt træk og så ligger bolden bag A-landsholdskeeper Stina Lykke og BSF er på vinderkurs. I de følgende minutter falder vi en smule for langt tilbage på banen, hvilket selvfølgelig skabte bedre forudsætninger for OB. Men pigerne kæmpede fantastisk og når man søger heldet, kommer det oftest til dem der søger det - og sådan må vi også erkende, skete et par gange i den resterende del af kampen.

3F-Liga debut
Vi foretager vores 2.udskiftning, da Pernille Schulze-Larsen bliver erstattet af U17 spilleren Pernille Larsen. Pernille kommer ind og viser fine takter i sin debut på 3F. Men OB presser på og efter fremrykning af gæsternes absolut største profil Maja Kildemoes bliver presset vedholdende for vores meget unge og ny sammensatte forsvar. Stor ros til alle og især viser Simone Rydahl lederskab og går forrest, hvor alle har det svært. I målet viser Kathrine Larsen på fantastisk vis mod og styrke og godt hjulpet af sit forsvar, holder vi OB fra scoring.

I det 72 minut går det galt. Efter et indlæg bliver der stor trafik i vores felt og gæsterne udnytter muligheden og scorer til 2-2. Man kunne måske tro vi var helt ude af opgøret, men sådan var det ikke. Vi skaber 3 gode muligheder og med lidt held kunne vi have bragt os foran og hentet alle 3 point. Vi foretager vores sidste udskiftning, da en træt Simone Johansen erstattes af endnu en U17 spiller Cathrine Graversen.

Slutresultat 2-2
Kampen slutter 2-2, hvilket vi selvfølgelig må være tilfredse med ikke mindst fordi vi spillede mere end 55 minutter med blot 10 mand. Men vi kan også med rette tillade os, at være en smule skuffet efter en første halvleg, hvor vi spillede 11 mod 11, at have godt fat i kampen og i perioder sidder bedre på kampen end OB.

Vigtigst i dag, må klart være, at med rette indstilling og tro, kan holdet præstere og levere, hvad der skal til i 3F ligaen. Moralsk betyder dagens resultat under disse omstændigheder meget og der er mange gode elementer, at tage med på vores videre færd i 3F ligaen.

Dagens spiller
Dagens spiller, kunne omformuleres til dagens spillere, da jeg må erkende, at mange bød ind med forskelle og netop det, at flere levere på samme tid, skal blive et af vores styrkeområder.

Fortuna-Hjørring venter forude
Nu ser vi frem til næste weekend, hvor vi skal en tur til Fortuna Hjørring. Lad os tage de gode momenter med. Lad os bygge videre på vores drøm og udvikling, for med drømme skabes det vi tror på og andre tror umuligt.


BSF i medierne


Omtale BSF-OB    Omtale BSF-OB 2

Tryk på artiklerne og læse dem på kvindeliga.dk

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Luk