VIGTIGT! Information om kunstgræsbanen

Information om kunstgræsbanen
I dag, den 9. februar, er der desværre sket det, at et stykke af kunstgræsbanen ved BSFs klubhus ("Ballerup Kunstgræsbane") er blevet revet op.
Det betyder, at alle aktiviteter hvor hele banen skal bruges, med omgående virkning sættes på standby.
I praksis vil det sige, at der pt., ikke må spilles 11 mandskampe på kunstgræsbanen. Der må heller ikke spilles to 8 mandskampe samtidig.
Det er i målfeltet længst fra indgangen/lågen, at der er et stykke på 3-4 meter kunstgræs som er blevet revet op, hvor der således kun er plader lige i øjeblikket.
Træning fortsætter som sædvanlig, men området omkring den beskadigede del af banen skal vi på det kraftigste henstille til at man holder sig og sine spillere væk fra.
BSF er i kontakt med Ballerup Idrætspark/Ballerup Kommune om det videre forløb.