Menu

Veloverstået træner/leder fest

Bestyrelsen
13. november 2015 kl. 08:01
Der blev delt 3 pokaler ud, læs videre..

Lørdag den 7. november 2015 blev der afholdt den årlige træner/leder fest. Det var deltagelse af 90 træner/ledere med påhæng og der blev festet til den lyse morgen.

Der blev serveret fantastisk mad af køkkenet og formanden holdt tale og takkede alle trænere/ledere i klubben. Herefter startede uddelingen af de tre pokaler.

Den første pokal var ÅRETS ILDSJÆL

SIMON KNUDSTRUP

Indbegrebet af en ægte ildsjæl. Stiller altid op og udfører opgaver for klubben døgnet rundt.

• Træner i U13-2 drenge
• Årgangskoordinator U13 drenge
• Fotograf ved diverse BSF kampe
• Referent til HS1 kampe og Generalforsamling
• Laver programmer for HS1
• Opdaterer for drenge, HS og oldies på hjemmeside og FB
• Dømmer kampe
• Træder til, når der mangler trænere på andre årgange
• Vellidt, sympatisk og arbejdsom

 

Den anden pokal var BSF POKALEN

GERT SØRENSEN

Gert er indbegrebet af en ægte klubmand, og ALLE vil med sikkerhed bifalde valget.
Har aldrig sluppet fodbolden siden sin egen flotte senior karriere I Ballerup IF sluttede. Været aktiv forælder, holdleder, assistent, træner og altid som frivillig.

Har været i bestyrelsen i BIF og siden formand.

Har senest været med til at styre hele tre pigehold i BSF (U14-2, U15-2, U17-3) og meldt ud, at nu var det tid til pause… men fortsætter naturligvis og heldigvis alligevel. Nu som assistent hos U15-1 pigerne.

Webmaster for BSF Erhvervsklub og kender Gud og hver mand inden for fodbolden i Ballerup og Skovlunde.

Personligt har jeg (formanden red.) ”kun” kendt ham i ti år, da vi begge har 95´er drenge. Kan altid komme til ham, og brugt ham til at sparre med. Kommer med konstruktiv kritik eller små advarsler og er i det hele taget bare en guttermand.

Gert fortjener om nogen at blive hædret som årets BSF´er og dermed årets BSF pokal.

Herefter blev de 5 nominerede til ÅRETS TRÆNER/LEDER 2015 læst op.

LASSE PETERSEN, CHEFTRÆNER U15-1 PIGER

• Startede januar 2015 og skulle løfte den tunge arv efter Dennis Deleuran
• Elitær og har næsten fordoblet træningsmængden
• … men forstår visionen ”Elite gennem bredden” Har tæt samarbejde med U15-2 (Gert, Peter, Niller, Jan) og taget spillere med i truppen
• Forstår vigtigheden af at have kompetente folk omkring sig: Holdleder Trine, fysisk træner Kim og målmandstræner Morten
• Resultatorienteret: Vinder af Norway Cup, vinder af EVN Cup, Vinder af Øst rækken
• Tænker kreativt: Kampe i Gryden, mange tilskuere (75-170), hyppige indlæg på hjemmesiden, Radio Ballerup, kampe mod drenge hold
• Tror også pigerne er tilfredse, og nominerede ham til Danmarks bedste træner i fodbold ungdomsprogrammet GOLAZO.


KLAUS MORTENSEN, VETERAN 1

• Selv tidligere topspiller i Ballerup IF
• I 2015 måtte han indstille sin aktive karriere og påtog sig straks trænerrollen
• Har fuldstændig ændret ”kulturen” omkring holdets optakt til kampe ved seriøst oplæg med fast mødetid, white board, oplæsning af holdopstilling, taktik
• Altid velforberedt og alle kender deres roller
• Har formået at få spillere med 2-300 1. holds kampe til at have sommerfugle i maven inden kamp
• I halvlegen er det ham – og kun ham – der tager styringen i stedet for 13-14 ”trænere”
• Har hævet niveauet på holdet, som derfor også vandt rækken og kan kalde sig det bedste Veteran hold i landet
• Har med faste og underholdende opdateringer på FB gjort holdet kendt og kaldes konsekvent: Klubbens Flagskib!

 

PETER KRÆGPØTH, U-11-2 DRENGE

• Tidligere elite svømmer og træner i Triton og Politiets landshold
• Altså ikke fodboldspiller, hvilket han dog alligevel prøver med begrænset succes (ifølge holdkammeraterne )
• Humørspreder, hvilket er smittende på alle omkring ham
• Stor empati og kan således håndtere krudtuglerne og samtidig inddrage de mere stille, så de får rum
• Stor motivator for drengene og meget vellidt
• Charmerende jysk accent, når der bl.a. råbes: Nu skal der løbes drenge…det er kun i svømmehallen og hos Old Boys, at man ikke løber…!”
• Er ikke bange for at tage fat og har inddraget sin politihund til træning, til stor benovelse for drengene
• Har skabt flotte resultater med drengene, der lover godt for fremtiden

 

SUSSIE SAXE NIELSEN, 3F HOLDLEDER OG MEGET MERE

• Selv tidligere spiller i klubben
• Typisk eksempel på aktiv forælder, der med hjertet bidrager, hvor der er behov
• Holdleder for flere hold og p.t. for 3F kvinderne, hvor hun er meget populær og vellidt
• Har overtaget rengøring af klubhuset, så der hele tiden er flot – ikke bare rent, men også ryddet op og organiseret
• Herudover vasker Sussie tøj for flere hold til stor glæde. Alt er i skønneste orden og rent. Selv vaskerummet (hendes andet hjem) er blevet malet og gjort i stand af Sussie med venlig hjælp fra Steffen, Per og Carsten
• Dejlig at omgås med stort smil, imødekommenhed og godt humør. En fryd at have i BSF

…og vinderen er:

PETER OLSEN, CHEFTRÆNER U17-1 DRENGE

• Kom fra Lundegårdens HS1 hold til BSF 2009 og startede med U15 drengene (95´erne). Bl.a. nuværende og tidligere HS1 spillere: Stub, Sebastian Avanzini, Alexander Horsebøg (HO), Emil Thomsen, Nicolai Clausen.
• Har fået mange U17 spillere med omkring U21 holdet… fødekæden til HS1.
• U17 er vel den sværeste årgang på drengesiden, hvad angår fastholdelse med de mange fristelser, så som skole, fester, arbejde, piger etc.
• Årgangen har været ekstremt udfordret efter BFA samarbejdet gik i vasken, og mangel på U17-2 træner, der heldigvis nu er på plads.
• Peter O kan med sit engagement være en udfordring for bestyrelsen, men problematikker bliver drøftet konstruktivt med fælles forståelse og løsninger til følge
• Engagement, pligtopfyldende, til stede, udlandsture til både Prag og Italien. Sidstnævnte endda med sejr og pokal til følge.
• Ingen ”sygedage” de seneste to år
• Også en cadeau til holdleder Bent Brøns og assistent René Carlsen

 

Herefter gik DJ SNAKKE på og der kom gang i dansen.

Næste års træner/leder fest bliver første lørdag i november som fast tradition. Så i 2016 er det 5. november, så sæt kryds allerede nu i kalenderen.

 

 

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Luk