Menu

Praktisk info omkring Ballerup Idrætspark

Bestyrelsen
26. april 2016 kl. 10:15

Lige lidt praktisk information omkring ambulancekørsel, nøgler og stadiontavle.

Ambulancekørsel

Med den store aktivitet på de mange baner i Ballerup Idrætspark, er der desværre nogle gange behov for ambulance assistance. Vi har den seneste tid haft et par tilfælde, hvor ambulancer ikke kunne komme helt ned til banerne pga. låste bomme ved hhv. TopDK hallen og mellem klubhus og atletik stadion.

Vi har sammen med Bipark prøvet at finde en praktisk løsning på dette. Vi vil således fremover have nøgler til de to bomme liggende i BSF Café, hvor de kan afhentes ved behov. Caféen er jo heldigvis altid åben, når der er aktivitet på anlægget, så nøglerne er tilgængelige. Skulle Caféen være lukket, når der er behov for at få åbnet en bom, så ring til vagten (4477 3434) eller undertegnede (2675 9633).

Nøgler / Brikker

De røde nøglebrikker kan efterhånden bruges til det meste: Klubhus, omklædningsrum, Fridrætten, åbning af TopDK hallen, tænding af lys på kunst – TopDK hallen samt nogle af græslysbanerne. Alle brikker er personlige og kodede så det kan spores, hvem der har åbnet op. Bestilling af nøglebrikker sker ved mail til Kasper Sandris: kasper@sandris.dk

I øvrigt er de fleste nøgler tilgængelige i BSF Caféen: Bold containere, Omklædning 19 og 20, seniorrummet, lysbaner (dem, der endnu ikke tændes med brik) samt Stadion/speakerboks/kiosk. HUSK at aflevere dem tilbage til Caféen – ellers mangler de næste gang.

Lystavle på stadion

Efter flere års stædig kamp, har tavlen på stadion nu givet op, og er erklæret død. Tak for mange års tro tjeneste og gode oplevelser.

Bipark er nu i gang med at få erstattet den med en ny, hvilket vi ser meget frem til. Hvornår den nye tavle er på plads og klar til brug, ved vi i skrivende stund ikke, men håber på en hurtig løsning.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Luk