Nyt fra bestyrelsen: Online ind- og udmeldelse

Vi har nu været i luften med DBU’s løsning for online indmeldelse i lidt over 1 måned. Det fjerner virkelig en masse administration og udgifter for klubben, da et nyt medlem selv indtaster oplysninger i DBU’s system og efterfølgende betaler kontingent for kommende periode ved brug af betalingskort.
For alle medlemmer gælder det at vi opkræver kontingent – stadig 01-01 og 01-07 – via udsendelse af mail til det enkelte medlem indeholdende unikt betalingslink. Det skal gerne nedbringe antallet af restancer da den gamle løsning med girokort gav mange udfordringer.
Vi siger samtidig farvel til opkrævning via girokort og betalingsservice – som er blevet en dyr løsning for klubben.
Samtidig har vi lavet en løsning for udmeldelse – så alt er samlet på hjemmesiden.
Det betyder også, at det fremover ALENE er en gyldig udmeldelse, når det sker via link på hjemmesiden – og ikke ved at give en træner eller holdleder besked :-)
Tag godt imod den nye løsning.