Menu

Ny børneformand i BSF

image
04. maj 2018 kl. 16:42

I bestyrelsen har vi længe ønsket en børneformand, der skal fokusere på drenge- og pigeårgangene fra U5-U9.

Det er derfor med stor glæde, at vi har lavet en aftale med et kendt ansigt i klubben nemlig Karina Hillmann, der er meget aktiv på den nuværende drengeårgang 2010 som årgangskoordinator og træner. Hun har været med siden den yngste af hendes egne børn startede i klubben som 3 ½ årig.

Karina kender klubben dels via hendes 3 børn, der alle spiller eller har spillet i BSF og desuden er hun en af de gæve piger, som tog initiativet til fodbold fitness damerne i BSF.

I sine yngre dage spillede Karina selv en hel del fodbold og kommer selv fra en dedikeret fodboldfamilie.

Karina har stor erfaring med håndteringen af børnefodbolden såvel fra træning (er ved at færdiggøre sin C-licens), som på det administrative plan og er klar kapacitet på dette område, som hun i den grad brænder for og glæder sig til formidle videre og hjælpe andre med.

Hendes store engagement på den nuværende U8 årgang er i høj grad medvirkende til, at denne årgang uden sammenligning er den absolut største i BSF med sine nuværende 72 indmeldte drenge og flere er på vej.

I den næste tid vil Karina komme rundt på banerne og hilse på og deltager gerne på forældremøder og lignende på de enkelte årgange – tag godt imod hende.

Vi ønsker Karina velkommen ombord i denne nye rolle i BSF.

Karina kan kontaktes på tlf. 6039 4804 eller på mail bsf.boerneformand@gmail.com.

Bestyrelsen

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Luk