Menu

DBU B1 kursus vel overstået i BSF

image
Tekst: Karina Hillmann. Foto: Iben Bagge
18. november 2018 kl. 20:18

11 trænere og assistentrænere, alle fra BSF, har netop vel overstået DBUs B1 Kursus. Holdet var en god blanding af alt fra den erfarne træner til vores helt nye ungtrænere i klubben. 

 

Kurset skulle afholdes over 2 weekender fra kl. 8-18, så der var lagt op til 2 lange, hårde weekender. 

Kursisterne mødte spændte og forventningsfulde op i BSFs klubhus lørdag morgen den 11. november 2018. Kurset skulle gennemføres under ledelse af Ebbe Tønder, som har været i klubben flere gange. 

Forplejningen tog SuperBrugsen Thomas Lylloff sig af og der manglede ikke noget. Tak til Thomas.

 

Formålet med B1 kurset er at forberede kursisterne til flere af trænerfunktionens opgaver.

 

Kursisterne får blandt andet kompetencer til:

  • Træning af spillernes individuelle tekniske færdigheder
  • Kendskab til målmandstekniske færdigheder
  • Opnå kompetence til i træning af spillernes tekniske/taktiske færdigheder.

 

Tekniske færdigheder: 

  • Spark
  • Driblinger/finter
  • 1. berøring på flade afleveringer

 

Teknisk/Taktisk:

  • Afslutninger
  • Pasningsspil
  • Overlap
  • Bandespil
  • Spil på 3. mand
  • Boldovertagelse

 

Herudover får kursisterne kendskab til fodboldfysiologi og FIFAs 11+ program (skadesforbyggende). 

Begreber som VIS-FORKLAR-VIS, Instruktionsmomenter, Formel, funktion og spiløvelser, Freeze, Progression/Degression, Aktivitetsbolden, Øvelsesgeneratoren osv. blev gentaget, så alle blev fuldstændig klar over, hvad de skulle/kunne lægge vægt på i en rigtig god træning. 

Trænerroller, herunder PAEI-modellen var en stor inspiration for mange både i forhold til sig selv som træner, men også sine spillere.  

Vi ser gerne, at flere trænere/leder og assistenter fra vores klub deltager i hhv. DBU C og B kurser, da det er tydeligt at mærke, at vi som klub rykker os på de forskellige årgange, når vi "snakker samme sprog". 

Så en KÆMPE OPFORDRING fra en træt og glad Børneformand til at få sendt jeres trænere/ledere på kursus til gavn for alle vores medlemmer og ikke mindst VORES KLUB - BSF! 

  

En stor tak skal lyde til alle mine medkursister. Jeg er rigtig glad for at have lært jer alle hver og en bedre at kende de sidste 2 weekender.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Luk