Årets Ildsjæl - de nominerede er...

Sussie Saxe Nielsen:
Sussie møder vi i klubben hver dag.
Hun har altid højt humør og udviser en enorm hjælpsomhed overfor alle i klubben.
Sussie siger aldrig nej til at hjælpe og er meget vellidt i vores klub.
Sussies engagement i vores klub medfører en helt igennem berettiget nominering til årets ildsjæl.
Connie Basse:
Connie tilhører en gruppe af trofaste hjælpere i klubben – ikke kun som forælder men også andre steder, når der mangler en hånd.
På årgangene, hvor Connie har piger (U10 og U13) kan man altid regne med, at Connie giver en hånd med, hvis der er brug for dette.
Senest har Connie overtaget stadionkiosken og hjælper ligeledes til med boldpiger omkring 3F-
Connie nomineres berettiget til årets indsjæl.
Henrik Jensen:
Henrik stiller altid op for klubben.
En klubmand såvel internt som eksternt.
Henrik er yderst loyal og opbakkende i sin tilgang til BSF og er en af de stille kæmpere, som en klub som BSF ikke vil undvære.
Henrik har taget hånd om administrationen af ”De fire årstider” og har derudover sit daglige virke på vores U15 drenge årgang, hvor han er en samlende figur.
Mangler der hjælp til stort eller småt, så er Henrik altid klar og modtager en helt igennem fortjent nominiering for hans arbejde for BSF.