U13 Drenge (06), Hold 2
I BSF, på årgang 2006, er vi glade for, at byde velkommen til jer og jeres børn. Vi vil gerne skabe et træningsmiljø, der bygger på engagement/energi, ansvarlighed og begejstring.
Hvis du har lyst til at komme og spille fodbold med os, så kontakt Årgangskoordinatoren og aftal nærmere.
Vi planlægger træningen ud fra fire områder i børnetræning:
- Koordination
- Basis teknik
- Spilforståelse
- Spil på lille areal
Vi arbejder med følgende:
1. Have det sjovt og lærerigt.
2. Udvikling af vinderkultur – have fokus på det vi gerne vil udvikle og lykkedes med.
3. Fodboldkoordination – vi har altid bolden med i vores øvelser.
4. Skabe udvikling gennem konkurrencer – der motiverer børnene. Eksempelvis score mål(mange), aflevere til hinanden 6 gange tæller som et mål mm.
Hvorfor:
Alderen fra 10-13 år bliver ofte benævnt som guldalderen for læring og motivation. Det skyldes både de fysiske egenskaber og den motivation, den enkelte spiller besidder på de alderstrin.
Målet med træningen i BSF årgang 2006, har flere perspektiver. Jeres barn udvikler sig - i kombinationen af passende udfordringer, og i et trygt og sjovt læringsmiljø. Spillerne skal bygge videre på de basale fodboldfærdigheder og i stigende grad lære at træne. Den enkelte skal træne for at træne.
Jeres barn’s møde med BSF årgang 2006 - skal kendetegnes ved oplevelsen af:
- En træning med øvelser, der både er sjove og lærerige.
- At blive behandlet som et barn og ikke som en voksen. Vi skal møde jeres barn, på sit niveau.
- At blive udfordret fodboldmæssigt på sit rette niveau. Vi differentierer løbende i forhold til niveau.
- Træning og kampe foregår i et trygt miljø. Især i præpuberteten er unge særligt følsomme over for kritik i andres påhør. Derfor skal trænerens coaching ske ud fra en anerkendende tilgang.
- At blive behandlet med respekt af trænere, medspillere og forældre samt oplevelsen af at være i et miljø, hvor spilleren ligeledes skal behandle andre med den samme respekt.
Ind- og udmeldelse:
Ind- og udmeldelse i BSF foregår online ved at benytte linket nedenfor. Her fremgår også kontingentpriserne på de forskellige årgange.
StillingU13 Drenge 8-mands 1 (06) Efterår • Pulje 2
Pos. | Hold | Kampe | V | U | T | Point | |
1 | Fløng-Hedehusene Idræt | 9 | 6 | 1 | 2 | 19 | |
2 | Brøndbyernes IF | 9 | 6 | 0 | 3 | 18 | |
3 | Værløse BK | 9 | 5 | 2 | 2 | 17 | |
4 | Himmelev-Veddelev BK | 9 | 5 | 1 | 3 | 16 | |
5 | Bagsværd BK | 9 | 5 | 0 | 4 | 15 | |
6 | B. 1973, Herlev | 9 | 4 | 1 | 4 | 13 | |
7 | BSF | 9 | 3 | 1 | 5 | 10 | |
8 | BK Avarta | 9 | 2 | 2 | 5 | 8 | |
9 | Greve Fodbold | 9 | 2 | 1 | 6 | 7 | |
10 | Lyngby Boldklub 1921 | 9 | 2 | 1 | 6 | 7 |