Menu

U6 til stævne i Herlev

Kenn Hillmann
02. december 2015 kl. 23:22

Den 29. november var U6 til indendørsstævne i Herlev. Trods en meget tidlig start på søndagen var det en flok friske og motiverede drenge og forældre (trods julefrokoster og sene sengetider), som mødte op kl 7.30 i Herlev.

Ved tilmelding til dette stævne kunne man denne gang vælge at angive et niveau på sit hold, hvilket gav nogle meget lige og spændende kampe for begge hold.

Vi omkring holdet er oprigtigt stolte af den udvikling, som foregår med vores yngste fodboldspillere i årgang 2010 og 2011. Vores ambition er, at få så mange børn som overhovedet muligt ud og spille disse turneringer, hvor det at trække i den samme røde BSF dragt bare gør en forskel for glæden og gejsten samt kammeratskabet i årgangen.

Det er en fornøjelse, når drengene møder op og tydeligt har set frem til dagen. En lige så stor fornøjelse er det, at opleve den forældre og bedsteforældre opbakning som er omkring vores årgang.

Nu skal vi bare fortsætte og hele tiden sikre, at drengene synes det er sjovt at gå til fodbold i BSF, så skal vi nok fylde op på BSF talentcentret, når den tid kommer.

FORZA BSF
/Kenn Hillmann, Rasmus Christiansen og Karina Hillmann

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Luk