BSFs yngste til pokalstævne på årets varmeste dag
Lørdag morgen var to U6 hold og to U5 hold draget til Køge for at deltage i et pokalstævne. Både U5 og U6 havde flere debutanter, heriblandt havde U5 en enkelt pige med.
Hele 4-6 kampe for hvert af holdene skulle afvikles indenfor et par timer og skygge var der ikke meget af. Drengene og Caroline tog det dog i stiv arm og gik til stålet trods det MEGET VARME VEJR!
Trænerteamet er især stolte over, hvordan de formår at spille hinanden. Det at have overblikket over hvor ens medspillere er på banen er ABSOLUT IKKE noget man kan forvente i denne alder!
Det lover godt, hvis de fortsætter denne udvikling til når nogle af dem om et 1 års tid skal til at spille 5-mands fodbold.
Efter veloverstået kampe - hvor begge årgange vandt flere kampe end de tabte - fik de velfortjent uddelt af en MEGET VARM ÆLLING (stakkels den person, der var indeni i den varme) - en STOR pokal samt en billet til Drive In Bio i Lynge (da Køge havde været nødsaget til at ændre programmet i sidste øjeblik af flere omgange).
Der er fortsat stor tilgang til begge årgange, og et samarbejde med Albertslund er etableret. På lørdag drager, de der har tid og lyst til venskabsbold i Albertslund, hvor vi blander vores drenge med Albertslunds og holder EM i fodbold. Albertslunds træner og søn var på besøg i tirsdags hos U6 og fik virkelig noget med hjem de kunne bruge på træningsbanen - det samme håber vi på modsat :-)
Vi glæder os fortsat alle over samarbejdet med børn, forældre og bedsteforældre på årgangene, hvor der ALTID er stor opbakning, hvad enten det er til stævnerne eller til træning.
DET ER EN FORNØJELSE AT VÆRE I BSF....