Menu

U17-1 med i toppen efter tre sejre i træk

06. juni 2015 kl. 00:24

U17-1 er på vej mod et flot resultat i 3. division, efter at holdet har vundet deres seneste tre kampe og nu blot er et enkelt point fra en top tre placering i rækken. I denne weekend, søndag på udebane mod AB, venter et vigtigt opgør mod et af rækkens mange midterhold.

I forrige runde sikrede holdet sig en meget vigtig og flot sejr på udebane i det svære opgør mod FC Helsingør, der ligeledes er et tophold og pt., er på tredjepladsen, og i søndags blev det fulgt op med en klassepræstation, da BSF hjemme mødte KFUM Roskilde.

Efter en skidt start, hvor KFUM kom foran, stod der BSF på det hele. Forløsningen kom i 20 minutter, hvor der blev banket hul på bylden, og så gik det stærkt, for indenfor et kvarter var stillingen nu 3-1 til de rødklædte, bl.a. takket være en i øjeblikket flyvende Andreas Horsebøg.

BSF kom hurtigt foran med 5-1 i 2. halvleg, inden der blev reduceret. BSF stoppede dog ikke. Spillet flød hurtigt, der var gode kombinationer, kreativt, masser af ideer og fornem udførelse blandt de unge spillere. Og KFUM Roskilde havde enorme problemer med overhovedet at få bolden væk.

Sjældent oplever man på det niveau, at det ser så legende let ud, men sådan så det altså ud. BSF skabte den ene kæmpe chance efter den anden, og det kunne sagtens være endt med et tocifret resultat, men 9-2 blev facit efter en sand magtdemonstration og dominans.

Kampen sluttede oven i købet med at BSFs keeper, Victor, reddede et straffespark. En fornem afslutning på en fantastisk dag for U17-1, der er i god form pt., og spiller noget af rækkens bedste fodbold, som cheftræner Peter Olsen også stræber efter.

BSF er på fjerdepladsen inden 11. spillerunde, der afvikles denne weekend. Søndagens kamp mod AB fløjtes i gang klokken 14.00 i Bagsværd.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Luk