Menu

Forberedelserne til en ny sæson er i gang

image
Tekst: Danny Hoffensetz. Foto: Iben Bagge
10. august 2018 kl. 10:50

Efter en velfortjent sommerferie er U17 kommet igang med forberedelserne til en ny sæson. Der er sagt farvel til 01'erne og velkommen til 03'erne.

Som altid på denne tid af året, er det spændende at se niveau på holdet og hos modstanderne. Ud fra træningskampene er det svært at vurdere, da man aldrig ved, hvad modstanderen stiller med. Det er blevet til to træningskampe indtil videre.

I søndags gæstede vi Frem BK, og kampen bar tydelig præg af ferie og af at finde sammen med nye spillere. Kampen endte 0-0.

Onsdag tog vi imod FA2000 hjemme, og det blev en lidt anderledes affære, med total dominans af BSF og flere gode aktioner. Slutresultat 5-1 til BSF på 2 mål af Oscar, 2 mål af Floran og 1 mål af Mark. FA2000 fik pyntet med et mål direkte på frispark, og ellers var der intet at lave for vores målmænd.

Lørdag tager vi imod Frederikssund kl. 11:30 på Opvisning 2 i den sidste træningskamp. 

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Luk