2 gange guld til U17-1

For 14 dage siden gjorde de det til Brøndby Cup og til Kronborg Cup i denne weekend gjorde de det igen - U17-1 drengene vandt guld!
Med en finalesejr på 3-1 over FC Helsingør ved Brøndby Cup samt en finalesejr på 1-0 over Lyngby ved Kronborg Cup, viste drengene, at de er helt klar til at spille i række øst 1.
Efter en kanon hård opstart siden uge 29, hvor de har spillet 13 kampe uden nederlag mod rigtig gode klubber, må man sige, at drengene ser ud til at være i topform til på fredag, hvor deres turnering i række øst 1 starter.
Holdet skal i sæsonpræmieren møde AB på udebane og går ind til kampen med en masse selvtillid samt troen på endnu en sejr.
U17-1 har en trup på 20 spillere og 2 målmænd, så de er mere end klar til den bedste række - øst 1.