Spilleglæde, loyalitet og sejr
Tekst: Peter Hasenberg
Vores U15 drenge, som tidligere hed BFA, har været så meget igennem det sidste stykke tid, En alliance som så lovende ud i lang tid, gik som bekendt i opløsning, ved opstart af forårets turnering.
Pludselig blev de tre hold i U15, reduceret til et hold i BSF og truppen nu sammensat af drenge fra de tre niveauer. Humøret var lavt, mange af drengene overvejede helt at stoppe med at spille fodbold.
Men sådan gik det heldigvis ikke... bla. fordi at træneren Mustafa på det tidligere hold 3, bevaret troen og lysten til at kæmpe for at genskabe glæden ved at spille fodbold i BSF. En kæmpe tak skal lyde til Mustafa, han har gjort en stor indsats ved at tro på mulighederne for at U15 fortsat kan træne og spille kampe i BSF.
Drengene havde nogle hårde kampe i starten, de var ikke sammenspillet og desværre måtte de igennem nogle kedelige nederlag i række 2. Men pludselig begyndte det at se godt ud, og alle drenge tog ansvar og kæmpede for at vise at at projektet nok skal lykkes.
Så skete det....sidste runde på udebane, kom den første sejr ude mod BSV. 2-4 og nu var glæden og spillet ved at være der. Flot kamp af alle drenge, og der blev sunget foran de trofaste tilskuere, som altid bidrager med sin støtte til BSF drengene. 3 point på kontoen og glæden var stor.
Onsdag aften på hjemmebane, var det så tid til at jagte 3 point mere på kontoen, trods en manglende målmand på holdet. Holte var på besøg i BSF, og en af drengene hoppede på målet for at holde skansen. 1-1 i pausen, ny målmand på kassen og drengene var klar igen. Der blev spillet super flot, BSF var spilstyrende på alle pladser - og der blev scoret 2 gode mål. Sejren var i hus - og pludselig rykkede U15 drengene op fra bunden af rækken til en samlet 6. plads.
Nu venter de sidste 3 kampe, og med en god optimisme, så kommer der endnu flere point ind på kontoen. Vigtigst af alt, spillerglæden er tilbage i U15 truppen og drengene viser deres loyalitet til BSF.
Godt kæmpet drenge.