SM-sølv efter fantastisk fight af U15
Lørdag spillede vores U15 drenge finale 4 om at blive Sjællands bedste og hermed kvalificere sig til DM. Dagen startede med en semifinale mod AB' elite U15 hold. Træneren på den anden side var en gammel kending af klubben. Bo Holden, der i øvrigt lige med Jægersborg's senior har vundet DM. Tillykke til Bo.
Semifinalen var intens og det var et BSF hold der taktisk stod virkelig godt på banen. BSF lod AB have bolden - men var hele tiden farlig på kontra. Det var også på en sådan omstilling at vi scorede til 1-0.
1. halvleg var spillet i et højt tempo, og BSF drengene lukkede fuldstændig af, hvilket gjorde at AB blev mere og mere utålmodige. Ved halvleg er stillingen 1-0 og vi føler selv at det er os som er ovenpå.
AB starter 2. halvleg med hurtig pasningsspil og et stort pres. Dette pres får drengene håndteret flot. På endnu en omstilling scorer vi til 2-0. Det bliver til 3 og 4-0 ved mål sviret af BSF's egen målmand - ved at sparke bolden i et tomt mål - på baggrund af en satsning fra AB, hvor de spiller med 5 markspillere og ingen målmand. AB får reduceret, men BSF kører på og scorer til både 5 og 6-1. Kampen slutter 6-2 og drengene er hermed klar til finalen.
BGA er modstanderen og de har hele turneringen været outstanding. Deres kvartfinale vandt de 19-0. Semi - 9-1 mod Herfølge, så ingen tvivl om at vores drenge var hårdt matchede. Kampen blev spillet i et højt tempo med en masse nærkampe. Det var klart hele futsal turneringens bedste kamp, hvor de 2 hold stod godt til hinanden.
Igen var BGA mest på bolden og de får desværre også i en omstilling scoret til 1-0 efter ca 5 min. 1. halvleg er mere intens end måske velspillet. Det er tydeligt at semifinalen med 2x20 min, har sat sine spor i drengene.
BSF er hele tiden farlig på omstillinger og BGA får ikke omsat deres spil til chancer. Ved halvleg er stillingen 1-0 til BGA. De sidste 20 min handler om hvilket hold der mentalt og fysisk har mest at give af. BSF drengene forpligter sig til at de vil dø med skoene på:-)
2. halvleg bliver en kamp med mange omstillinger - klart flest til BSF. BGA er ikke rigtige farlige, selvom de har nogle super dygtige 1/1 spillere. Drengene løser opgaven fint, men de er alle mærket af de mange høj intense løb. 10 min før tid bliver drengene kaldt op i højt pres. Det udløser flere store chancer og et frispark lige ude fra feltet. Desværre får vi ikke den forløsende scoring vi har brug for.
De sidste 2 minutter er et vildt pres fra BSF side og ved en bolderobring midt på banen sekunder fra slut fløjt bringer vi bolden ind i feltet og får scoret... Desværre bliver kampen fløjtet af - selvom bolden er undervejs men desværre - 0,5 sekunder efter tiden er løbet ud.
Der er stor kaos lige efter og drengene fra begge hold er selvfølgelig stærkt påvirket af de afsluttende begivenheder. BSF drengene taber desværre - men har vundet rigtig manges hjerter. Et kollektiv der står stærkt, hvor alle på hver deres måde har leveret på et højt højt niveau.
De får sølv - mange af drengene var lige bagefter skuffet. Det skal de være, men det er kun en stærkere følelse fordi de spillede op med de allerbedste på Sjælland. Det kunne sagens være gået BSF drengenes vej - marginalerne tilsidst var ikke med os - men vi kan være stolte og drengene har spillet en flot futsal turnering.
Tusinde tak til den store forældre opbakning der altid er omkring vores U15 drenge - det smitter af både på drengene men også på lederskabet omkring holdet.
Nu venter vi bare på sportsudvalgets afgørelse - så der kan komme ro på og omkring holdet. Det har været en tid som har været vanskeligt for drengene - men som de har håndteret godt.
Mange sportlige hilsener
Fra Peter - U17, der fik lov til at være med på denne fantastiske rejse med drengene som assistent.
Ligeledes tak til Daniel Sørensen - som satte et foreløbig punktum for sin tid med drengene - ved på flotteste vis at være cheftræner for drengene i futsal.
Michael Falcham var som altid en fantastisk holdleder og der var styr på rammen omkring holdet.