Menu

U14-2 åbnede med vigtig sejr i lokalopgør

Simon Knudstrup
13. april 2015 kl. 21:23

Drengene på U14-2 fik en god start på sæsonen og de 3 point i et tæt opgør. En sæsonpremiere er aldrig let, og specielt ikke, når det er mod en lokalrival, hvor begge hold har tænding på. Sådan var det, da BSF mødte LSF i Ledøje i lørdags.

U14-2 spiller i foråret i række 3, hvor der både venter velkendte modstandere, men også nye af slagsen. LSF var et bekendtskab, som man i de seneste par sæsoner i række 2 ikke har stiftet bekendtskab med, men det blev en svær kamp for BSF'erne, hvor hjemmeholdet desværre også fik en skade, da en af spillerne i en uheldig aktion brækkede armen.

Det var de offensive profiler, der slog til, da fyrtårnet Kalle, der højdemæssigt var alle andre overlegne, scorede to kasser, mens lynhurtige Milos satte en enkelt bold ind bag LSFs målmand. Modstanderen fik scoret to mål, og dermed endte det med en 3-2 sejr til BSF.

I anden halvleg stod det ellers 2-2, men det lykkedes BSF at få afgjort kampen, og selvom dommeren valgte at lægge usædvanligt meget tillægstid til, så holdte de rødklædte spillere hovedet koldt og fik hevet sejren i land.

BSF er nu på andenpladsen med 3 point for én kamp. Lørdag går det løs igen, når Rosenhøj skal til Ballerup Idrætspark. Den kamp spilles klokken 10.00.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Luk