Menu

U14-1 hentede femte triumf i streg i øst 2

Simon
28. september 2015 kl. 01:44

Efter en blandet sæsonstart, så har U14-1 i den grad ramt en god periode, og søndag vandt holdet igen i øst 2. Denne gang gik det ud over FC Helsingør, der gæstede Ballerup Idrætspark og blev sendt hjem med et nederlag på 3-1 i bagagen.

Cheftræner Patrick Andersen og hans stab har nu ført de talentfulde drenge til sejr i de seneste fem turneringskampe, hvilket betyder, at holdet nu er at finde på fjerdepladsen, blot tre point efter FA 2000, der fører rækken.

FC Helsingør bød ellers BSF fint op til dans. Kampen startede meget jævnbyrdigt, men dog med et overtag til BSF, men langsomt spillede gæsterne sig bedre og bedre med. BSF var mest på bolden, men havde svært ved at tilspille sig store chancer – skarpheden i sidste pasning manglede.

Til gengæld måtte hjemmebaneholdets målmand, Mathias, hive et par gode redninger frem, før det lykkedes BSF at komme foran. To minutter inden pausen modtog Tage bolden ude foran feltet, og med et drøn bankede han bolden på overliggeren. Riposten var Nicklas hurtigt over, og han headede den ind til en 1-0 føring, som også var status ved pausen.

I 2. halvleg fortsatte jævnbyrdigheden. FC Helsingør var ikke specielt farlige, men lå alligevel hele tiden og lurede på en fejl fra de rødklædte drenge, fornemmede man. BSF derimod forsøgte naturligvis derimod at finde balancen mellem gerne at ville afgøre kampen, men samtidig lukke af defensivt.

Små 10 minutter før tid var Nicklas igen på pletten, da han øgede til 2-0, og man troede, at sejren var hjemme, men tre minutter senere var FC Helsingør på pletten, da de en anelse unødvendigt fik reduceret. Så var der på ny spænding i de døende minutter.

En kontra blev dog afgørende, da Mathias Agerlin stormede frem i venstre side og modtog bolden fra Chadi, hvor han kunne sætte den ind til det afgørende 3-1 mål. En flot sejr til BSF, der på en dag, hvor spillet var fint men ikke optimalt, leverede en kanon arbejdsindsats.

På lørdag, den 3. oktober, venter en udekamp mod Vallensbæk.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Luk