Årgang 2005 var også repræsenteret ved Final Indoor

U13 drengene var også repræsenteret ved FINAL INDOOR i DBU Sjællands store finale weekend.
Hold 1 havde igennem vinteren deltaget i såvel traditionel indendørs og futsal og var derfor afsted både lørdag og søndag.
Bedst gik det om lørdagen, hvor holdet i almindelig indendørs fik en bronzemedalje efter en fin præstation.
Søndagens futsal havde vi på forhånd haft lidt større forventninger til men efter 4 meget lige kampe stod vi med en 4. plads.
I begge disicpliner deltog holdet i A-niveau og kan derfor se tilbage på en vintersæson i hallerne på det højeste niveau under DBU Sjælland, hvilket i sig selv er en fin bedrift.
Hold 2 deltog ligeledes om lørdagen i finalerunden i niveau B efter at have spillet sig op fra niveau C i de indledende runder.
Holdet har igennem hele vinteren gjort det aldeles fremragende i denne disiciplin men manglede på finaledagen det fornødne held og havde ikke marginalerne med sig trods, at de var de eneste, der tog point fra de senere Sjællandmestre.
Alt i alt en klart godkendt præstation af drengene fra U13, som nu lukker døren til hallerne for i år og koncentrerer sig om at få en god sæson for alle 3 hold i foråret.
Vi melder om en fantastisk stemning på årgangen med nye trænere og en masse nye drenge.