Menu

Årgang 2005 støtter op om Børnehjælpsdagen

image
Tekst: Peter Knudsen
02. november 2017 kl. 20:44

U13 drengene har besluttet, at de vil hjælpe Børnehjælpsdagen. Det gør de ved at sælge julelodder på gader og stræder, i centre og hvor de ellers kan komme til det, i tiden frem til jul. 

Drengene tjener selv en lille skilling ved at sælge lodderne. Dem vil de spare sammen, så hele årgangen kan komme på udlandstur i 2018. Dog er det vigtigt at påpege, at de også støtter en god sag. 

Overskuddet fra julelotteriet går nemlig til arbejdet for de mange anbragte børn og udsatte unge i Danmark, der af en eller anden grund ikke kan bo sammen med deres mor og far, men bor på børnehjem eller hos en plejefamilie. Dermed støtter man både BSF U13 drengene og en humanitær sag ved køb af julelodderne. 

Hils på dem, når de er ude at sælge og køb gerne et lod eller to af dem.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Luk