Tekniktræning med Saskia Sonnberg fra 3F ligaen

For anden onsdag i træk – vinterferien dog undtaget – havde U12 drengene besøg af Saskia fra kvindernes 3F liga. I samarbejde med trænerteamet laver Saskia tekniktræning med drengene, hvor de blandt andet lærer at flytte bolden rigtig rundt med både højre og venstre ben. Aftenens hovedtema var 1. berøringer og drengene blev udfordret.
På årgangen glæder vi os til at fortsætte samarbejdet med Saskia, hvilket på samme tid er med til at rykke afdelingerne sammen i klubben. Fra drenge siden glæder vi os til at gengælde med opbakning fra sidelinjen til 3F ligaholdet, når græsset bliver grønt.