Hyggelig træningslejr og to sejre for U12

Tekst & foto: Simon Knudstrup
16. marts 2015 kl. 00:08

Hele U12 afdelingen har i weekenden været samlet på Fridrætten for at holde træningslejr. I løbet af weekenden blev der spillet fodbold, bordtennis, FIFA, bordfodbold, pool og stået på skøjter på livet løs.

25 drenge mødtes lørdag morgen sammen med fem træner/ledere på årgangen. Træningslejren startede med træning for to hold og kamp for det sidste, der i en tæt kamp dog desværre blev besejret med 5-4 af BK Frem.

Efter overstået kamp og træning gik turen til Frihedens Idrætscenter for at stå på skøjter. Her kan man roligt sige, at der var lidt af et kulturchok – efter at have været på den trygge kunstgræsbane med bolden mellem fødderne, så var de pludselig på glat is – også i bogstaveligste forstand.

Ovenpå to timers skøjteri blev der indtaget burger og pizza i cafeen i Hvidovre, inden turen gik tilbage til Ballerup. Nogle lavede FIFA, pool og bordtennis turnering, mens andre gik på kunsten for at spille bold.

Langsomt men sikkert blev drengene trætte, og inden klokken 22 var alle kravlet ned i soveposerne eller under dynen og sov tungt. Efter at have nydt stilheden lidt, gik der ikke lang tid før også trænerne faldt omkuld ... :)

Søndag startede med morgenmad, inden hold 1 og 2 skulle spille kamp mod Hillerød. Her blev det til to sejre. Hold 1 skulle lige i gang, men efter de første 10 minutter var benene løsnet op, og det endte med resultatet 5-1 til BSF. Hold 2 viste en imponerende vilje og kæmpede sig til en 2-1 sejr.

Efter kampene var det tid til at pakke sammen og tage hjem.

Vi vil gerne fra trænere og ledere på årgang 2003 sige tak for en super god og hyggelig weekend med drengene, det har været en fornøjelse!

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Luk