Menu

Hul på vinterbolden, futsal og træningskampe

Tekst: Kenn Hilmann - Foto: Iben Bagge
12. december 2016 kl. 21:36

Årgang 2005 har alle dage været en stor årgang i BSF og årgangen er kendetegnet ved et godt potentiale og en stærk og engageret forældregruppe. Drengene har alle dage haft en god og engageret træner- og lederside og er godt ”skolet”.

Hold 1
Hold 1 deltager i futsal turnering på nivau A og ellers er der planlagt en del træningskampe. Første træningskamp blev spillet den 11. december mod et stærk hold fra Skjold Birkerød. Trods en kedelig start og et hurtigt mål imod kom drengene stærkt igen og vandt kampen med 3-1.

Holdet har været igennem en turbulent periode og har oplevet træner- og spillerafgang i løbet af og efter sæsonen og skal igen bygge et slagkraftigt hold op, hvilket potentialet tilsiger vil ske.

Nye kræfter er trådt til på trænersiden, hvor Kenn Hillmann og Flemming Hansen er trådt ind omkring hold 1, mens Tobias Nielsen, Numan Bashir (ungtræner og U16 spiller i BSF), Thomas Wiberg Gejl, Tim Reerman og Svend Tybjerg er omkring hold 2 og 3. Morten Skovboe er årgangskoordinator.

Hold 2 og 3
Hold 2 og 3 deltager i vinterbold og er ligeledes kommet fornuftigt fra start med fine sejre, tætte kampe og knebne nederlag.

Årgangen vil, som der har været tradition for, deltage i stævner i ind- og udland. Nye medlemmer i denne årgang er velkommen på alle niveauer.

Holdene træner sammen mandag og onsdag fra kl. 17.45 – 19.00 på kunstgræsbanen ved klubhuset.

FORZA BSF

 

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Luk