Menu

Helhjertet indsats gav U12-2 point

18. april 2015 kl. 23:07

Trods en lidt rodet optakt, så lykkedes det for U12-2 på flot vis at hente point i en svær sæsonpremiere på udebane mod Taastrup FC i række 2. Truppen var sammensat af spillere fra både U12-2, men også af drenge fra U12-3 og én fra U11, da der måtte lånes grundet hele seks afbud.

Kun 9 mand havde man grundet afbuddene med til Taastrup, og det blev også en hård start på kampen, da BSF kom bagude med 2-0 i første halvleg, og da der blev fløjtet til pause, var det også stillingen. Drengene skulle løftes – og det blev de.

I anden halvleg blev der spillet flot fodbold fra BSFs side, og med to frisparksmål, det ene fra U11-spilleren, samt et mål fra holdets angriber, fik holdet leveret et comeback efter at have været bagude med både 2-0 og 3-1.

De sidste fem minutter var det endda gæsterne fra Ballerup-Skovlunde, der pressede på, men kampen endte 3-3, hvilket var meget retfærdigt. Det ene point skal BSF være glade for kampen og omstændighederne taget i betragtning.

Efter første kamp er der god grund til at være fortrøstningsfulde, når holdet – forhåbentlig allerede i næste uge – får de afbudsramte spillere tilbage og kan stille med fuldt hold. Næste kamp er lørdag den 25 klokken 10.00 på hjemmebane i Ballerup Idrætspark, hvor Allerød kommer på besøg.

To af BSFs U12-hold er dermed i gang med sæsonen. Søndag den 19 er det 1. holdets tur til at komme i gang, når de møder Lyngby Boldklub på udebane.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Luk