Menu

U11 drenge med 4 hold til Tomtecupen 2015

Simon
13. december 2015 kl. 17:33
Lørdag den 12. december drog BSF’s U11 drenge årgang traditionen tro til Tomtecupen i Malmø.

Hele 4 hold kunne BSF stille i denne årgang, som er kendetegnet ved en kolosal opbakning blandt drengene og deres forældre.

Tidlig formiddag kørte en bus, fra Ballerup Turistfart, fuld af drenge, trænere og forældre mod Malmø. En del forældre havde fyldt bilerne op og mødte ligeledes op med trofast support på sidelinjen.

Turneringen er en større Futsal turnering med danske og svenske hold, hvor præmissen er, at der ikke må niveaudeles, hvilket gør at vi stiller med hold krydset på tværs af de forskellige hold, hvilket er med til at styrke kammeratskabet og sammenholdet i hele årgangen.

Kampene spilles i en opvarmet hal på kunstgræs og 8-mands mål.

Af de 4 hold gik det ene hold videre til ottendedelsfinalen, som dog blev endestationen. De øvrige 3 hold tabte alle en kamp i puljen og vandt de 2 andre, hvilket ikke var nok, da det samlede puljeregnskab skulle gøres op, hvor målscoren ikke var med BSF.

Samtlige BSF hold præsterede flot uden dog, at der denne gang kom medaljer med hjem, men gevinsten på kontoen for kammeratskab og fælles oplevelser opvejer til fulde de manglende medaljer – de skal nok komme.

Det var en flok trætte drenge, trænere og forældre, der landede med BSF bussen omkring kl. 18.30 ved klubhuset.

Flere af drengene (BSF 2) stillede til Futsal søndag morgen, hvor der var mødetid kl. 7.45 ved klubhuset med 1. kamp i Slangerup kl. 9.00. Her blev det trods ”tunge” ben til 2 sejre, 1 uafgjort og 1 enkelt nederlag.

Årgangen bærer præg af mange dygtige fodboldspillere og et meget engageret trænerteam, hvor os, som følger med på sidelinjen (og det er mange) kan se en stor udvikling hos vores drenge.

Vi glæder os allerede til næste Futsal turnering i Sverige, som er den 16. januar i forbindelse med Kristianstad Arena Cup.

God jul fra BSF U11 – drenge.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Luk