U11-1 vandt topkamp og fører rækken
Der var lagt op til et brag af en kamp da de to ubesejrede hold BSF og Værløse skulle mødes i U11 række 1. BSF kunne med en sejr placere sig alene i spidsen af puljen, og på papiret var det den sværeste opgave hidtil i turneringen.
BSF drengene startede, som de har gjort i de sidste to kampe, som lyn og torden. Allerede efter 3 min. kom BSF foran 1-0 .Et indlæg fra højrekanten fra Louis Carbone røg i en stor bue hen over målmanden, hvor den ramte stolpen og gik ind. BSF drengene fortsatte det målsøgende og hurtige spil og Værløse spillerne blev i den periode udspillet af et spillelysten BSF hold.
Alphonso Loyd, som var i overdådigt spillehumør, med sin gode teknik driblede sig frem til et par store chancer men desværre havde han ikke held til at få den over stregen denne tirsdag aften. I stedet øgede Bûnyamin Sen føringen med et flot langskudsmål til 2-0 – her var der blot spillet 11 min.
Værløse kom mere ind i kampen i midten af anden halvleg og viste at de er en stærk modstander - ikke mindst på det fysiske plan gav de BSF drengene kamp til stregen. Det gav resultat, og en flot kæmpende udehold fik reduceret til 1-2. Heldigvis for BSF fik Kaan Uysal scoret til 3-1 kort inden pausen.
Anden halvleg blev en meget lige affære, hvor Værløse fik reduceret til 2-3. En rigtig herrefight udspiller sig hvor der bliver givet og taget fra begge mandskaber. Malthe Olsen kunne have afgjort kampen med en friløber alene med målmanden, men desværre gik afslutningen lige forbi målet.
Heldigvis fik det ingen betydning, da BSF drengene kørte en 3-2 sejr hjem. Endnu en flot kamp af drengene som nu har vundet 3 kampe i træk og er ved at udvikle en vinderkultur omkring holdet som kan føre dem langt i turneringen.
Næste kamp er ude mod Ølstykke d.19/9 kl.17:30.