Menu

Succes til Pinsecup i Nykøbing Falster

image
Tekst: Claus Damkjær
27. maj 2018 kl. 12:22

Traditionen tro drog alle BSF´s 8-mands årgange, herunder U11, i pinsen til det store Colourplus Pinsecup i Nykøbing Falster, hvor 175 hold og 2.000 spillere deltager.

U11 deltog med to hold med sportslig og social succes. Førsteholdet gik ubesejret gennem turneringen og vandt finalen i B-rækken med en overlegen 5-0 sejr over Kjøbenhavns Boldklub. Sejren sætter – næsten - punktum for en meget succesfuld 2017/18-sæson, hvor holdet i efteråret først på sidstedagen måtte afgive førstepladsen i række 2, og her i foråret ligger man som oprykker på en delt førsteplads i række 1 med 3 kampe tilbage. Andetholdet spillede også en flot turnering, hvor man i C-rækken var havnet i en særdeles hård og jævnbyrdig pulje – før sidste puljekamp kunne holdet blive alt mellem nr. 1 og 5 ud af 5 hold. Alle marginaler gik imod holdet i sidste kamp, men i playoffrunden gjorde BSF rent bord, og sluttede på en flot 7. plads ud af 20.

Holdene kunne nyde stor opbakning fra mange tilrejsende forældre og fra de andre BSF-hold fra U10 og U12. Kombineret med et overdådigt vejr skabte dette en nærmest sydlands stemning omkring banerne, som var til stor glæde for spillere og trænere. I det hele taget var turen igen i år en stor succes, hvor der også blev knyttet endnu tættere bånd på tværs af klubbens årgange. Vi glæder os allerede til Pinsecup 2019.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Luk