Menu

Futsal stævne i Kristianstad, Sverige

Kenn Hillmann
17. januar 2016 kl. 17:36
Lørdag den 16. januar var der afgang mod Sverige med bus fra BSF for U11 drengene.

21 drenge med forældre havde valgt at tilbringe lørdagen sammen til Kristianstad Arena Cup 2016, som beskrives som en af de største Futsal -turneringer i Europa indendørs med tæt på 700 deltagende hold.

U11 turneringen blev afholdt om lørdagen og havde hele 72 hold med fordelt i 18 puljer.

Målsætningen fra trænerstaben omkring årgangen var, at alle 3 BSF hold skulle videre fra puljen og dette lykkedes med 2 puljevindere og en 2. plads i puljen.

Det endelige resultat blev en 1/32 dels finale, 1/16 dels finale og 1/8 dels finale.

Turneringen er kendetegnet ved at være et stævne uden niveauopdeling, hvilket medfører, at vi blander holdene i vores årgang og der er spillere med fra alle niveauer.

Udover det sportslige, så knyttes der relationer på tværs af de forskellige hold på såvel drengenes som forældrenes side.

Der var afgang kl. 7.45 og klokken blev ca. 22.30 før bussen. fra Ballerup Turistfart,  igen holdt på parkeringspladsen ved BSF. Det var en flok trætte drenge og forældre, som landede, men ikke mere end søndagen stod på Futsal turneringer for hele 2 hold.

Deltagelse ved dette stævne er blevet en tradition blandt flere for denne årgang og vi ser frem til igen at deltage i 2017.

FORZA BSF

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Luk