Et vellykket efterår afsluttet med langtur

Traditionen tro har U11 drenge i efterårsferien deltaget i træningsturneringen Øens Hold Cup på Fyn. Turneringen, som Odense Boldklub arrangerer, forløb fra fredag til søndag, havde deltagelse af hold fra hele landet, så begge BSF´s hold kunne prøve sig af mod andre hold end dem, som de møder til dagligt. Sportsligt var turen en succes: førsteholdet vandt alle kampe, mens andetholdet kun tabte til et hold som var et år ældre og et hoved højere. Spillere og trænere var indkvarteret på en skole sammen med de andre overnattende hold, så der var også masser tid til socialt samvær. Spillerne kunne også nyde den store opbakning på sidelinjen fra forældre, som havde taget turen over broen for at støtte holdene.
Turen til Fyn var afrunding på et efterår, som har været meget vellykket for hele årgangen. Et godt trænings miljø, hvor der er mange trænere om holdet, har gjort, at årgangen er vokset fra ca. 35 til 45 spillere på et halvt år. I turneringen har Hold 1 spillet fremragende, og kun en marginalt dårligere målscore gjorde at man endte på andenpladsen i sin række. Hold 2 har også løftet sit spil, og endte i midten af sin meget hårde række. Hold 3 har – ikke mindst med sine mange nye spillere – også gjort det flot, men blev ramt af at ende i en pulje, hvor de fleste modstandere burde have spillet i højere rækker.
Nu gælder det vinterturneringen og træningen på kunstgræsset, hvor U11 ser frem til at fortsætte den gode udvikling på årgangen.