Menu

Endelig sejr til U11-1

image
Tekst og foto: Alvaro Carbone
22. maj 2017 kl. 08:54

Efter en lidt hård start i den svære pulje 1, som regnes med at være den allerbedste pulje i DBU Sjælland, kom BSF endelig på tavlen.

Det første point fik holdet mod Snekkersten da de spillede 1-1.

BSF startede som lyn og torden og sad på kampen i det første kvarter. Det var et sandt skydetelt mod Snekkerstens mål, men desværre var spillerne ikke skarpe nok og stik imod spil og chancer kommer Snekkersten foran 1-0. Heldigvis får BSF hurtigt rystet skuffelsen af sig og får udlignet til 1-1 på et spektakulært mål af Andi Merdzani som scorer direkte på hjørnespark.

BSF slutter kampen godt af og har et par store chancer i 2. halvleg, men desværre var holdet igen ikke skarpe nok til at få de 3 point. 

Søndag skulle holdet møde Værløse - et hold som BSF skulle kunne matche og gerne vinde over.

1. halvleg var en noget rodet affære. Det var svært at spille hurtigt kombinationsspil på en bane, som i den grad trængte til at blive slået. Derfor skulle der næsten gå 25 min før BSF fik scoret. Det var den arbejdsomme og målfarlige angriber Malthe Olsen, som stod for målet og han scorede også målet til 2-0 på assist af Anis Dauti.

I 2. halvleg havde BSF overtaget i kampen. Værløse spillede sig ikke til de store chancer og de chancer som opstod, tog den nye målmand Ahmad Aboutaleb sig godt af. Han var målmand da holdets normale målmand var på ferie.

Malthe Olsen havde muligheder for at lave hattrick, men manglede det fornødne held. Til gengæld spillede han, med et super flot assist, Louis Carbone helt fri med målmanden. Han fik scoret i to forsøg - først rammer han stolpen med højrebenet og får chancen igen og scorer sikkert med venstrebenet.

Marco Hedeager får kronet en god kamp af med målet til 4-0 på assist af Alphonso Loyd. Værløse fik pyntet på resultatet til 1-4. 

Næste kamp er mod Farum onsdag d. 31/5. Kom og støt op om drengene.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Luk