Vellykket U10 stævne i søndags
Søndag den 22. marts afholdte U10 årgangen en større træningsturnering i 8-mands fodbold med deltagelse af i alt 20 hold, herunder et hold fra Sverige. Stævnet var vellykket, og de mange spillere, trænere og forældre tog glade hjem fra Ballerup.
Holdene var opdelt i A, B og C rækker og i tidsrummet fra kl. 8.30 til kl. 17.00 blev der gået til den i Top Danmark hallen.
Stævnet er et skridt på vejen til at "modne" vores U10 drenge til 8-mands fodbold, som bliver en realitet om ikke så forfærdeligt længe.
Det var en lærerig dag for drengene, som gav dem erfaring, der kan tages med til turneringsstart.
BSF deltog i alle tre rækker, og i række A blev det blandt andet til en flot sejr på 5-0 over Greves førstehold.