U10 drenge første 8-mands turneringskamp
BSF U10 drenge skal i foråret prøve kræfter med 8-mands fodbold og er i foråret tilmeldt i U11-2 8-mands rækken.
Søndag skulle de så spille deres første kamp mod Lynge-Uggerløse IF på udebane. Det var nogle spændte drenge der var mødt op til kamp på en søndag med fantastisk vejr.
BSF startede bedst og efter nogle flotte kombinationer blev angriberen spillet fri, som sikkert sendte bolden i mål til 0-1. Derefter var det som om at BSF trak sig for meget tilbage på banen og overlod spillet til modstanderen. Det udnyttede de til at komme på 1-1 og 2-1 inden pausen.
I pausen fik træneren justeret lidt på taktikken og drengene kom meget bedre med i kampen.
BSF kom dog bagud 3-1 på et indlæg der gik i mål uden chancer for målmanden. BSF fortsatte dog de gode takter og havde et skud på overliggeren samt nogle gode mulighed, men deres målmand reddede flot.
Der gik dog ikke længe før BSF fik scoret til 3-2, igen efter rigtigt flot spil. Nu havde BSF overtaget og der var et par muligheder for at få udlignet, men kampen sluttede med et nederlag på 3-2 efter en god 2 halvleg.
BSF ser frem til første hjemmekamp på søndag den 26. april kl. 12:00 mod BSV.