Successfuld Pinsecup for U10

Mandag vendte U10 hjem fra den traditionsrige Pinsecup i Nykøbing Falster, hvor vi var med for første gang - 21 spillere og 7 trænere/ledere. Turen var både sportsligt og socialt en stor succes. Førsteholdet tog pokal og bronzemedaljer med hjem til Ballerup, mens det blev til sølvmedaljer for andetholdets vedkommende. Begge hold leverede godt spil undervejs, og der var også spænding i form af en (vunden) straffespark-konkurrence.
Ud over de mange kampe var der også tid til socialt samvær – også med U11 og U12 – ligesom det blev til en visning på storskærm af Champions League-finalen, hvor stemningen blandt drenge nærmest var på højde med stemningen på stadion.
Tak til Nykøbing FC for et god arrangement, og tak til de mange forældre som tog tid til at køre ned og se drengene spille. Også en tak til vores sponsorer fra Lokalbolig Bülow & Gram, Eco-Steam Autoværksted, Glad Energi.dk og Varmeteamet.dk – takket være deres generøse tøjsponsorater var drengene meget velforsynede med tøj, og kunne derfor uden problemer ”overleve” den syndflod som faldt over banerne på andendagen.
Vi glæder os til allerede til Pinsecup næste år, og ser i mellemtiden frem til næste tur, som går til Øens Hold Cup på Fyn i efterårsferien.