Menu

HS2: Målnæse i særklasse

René Andersen
07. juni 2015 kl. 00:05

Tekst: René Andersen
I det dejlige sommervejr var det oplagt at tage med HS2 til udekampen mod B77 Rødovre. En sikker sejr på 5-2 blev det til, hvilket var fuld fortjent.

Målmand Gulle ville nok have været en værdig kandidat til kampens spiller efter flere mirakelredninger og en enkelt assist, men mon ikke valget faldt på den gamle målræv og assistenttræner Danny Eriksen.

Ikke så meget fordi han var dominerende på banen eller løb solen sort. Ingen kan dog tage fra ham, at han bare har en målnæse i en klasse helt for sig. Jeg har efterhånden set HS2 mange gange, og næsten ligeså mange gange set holdkammeraternes hovedrysten og overbærende smil, når han endnu engang har scoret afgørende mål for holdet.

I dag blev det dog historisk, da han med vanlig kølighed scorede ALLE fem mål for BSF. Og med god variation, da der både blev scoret med inderside, hoved og efter lækkert udspark fra Gulle, der bragte Danny i en mand mod mand situation med B77 forsvareren. Han blev viftet væk og bolden herefter lobbet over den fremstormende målmand og så trillet i mål til 3-2.

Tillykke til holdet med sejren og Danny med de fem kasser. Det er vist godt, at klubben allerede har forlænget med træner Henrik Lund og Danny Eriksen.

Sidste turneringskamp er hjemme på lørdag den 13. juni kl. 13.00 mod Jyllinge.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Luk