BSF søger træner til senior afdelingen
Ballerup-Skovlunde Fodbold søger en engageret og dedikeret træner, som har lyst til at være med i et super spændende projekt, hvor du vil indgå i et trænerteam sammen med bl.a. UEFA Pro-license træner Peer Lisdorf og UEFA A-license træner Flemming Petersen.
Vi er startet op med en trup på ca. 30 spillere og der er arrangeret træningskampe, ligesom der er tilknyttet holdledere til holdene. Du vil få det fulde ansvar for klubbens senior 2 hold i serie 3, som primært består af meget unge og talentfulde drenge med masser af potentiale.
BSF er en klub i rivende udvikling og som det sidste har vi indgået et samarbejde med Barcelona Training Academy, som er et talentakademi helt i BSF regi, hvor vor unge spillere tilbydes et ensartet træningsmiljø ved hjælp af de grundlæggende elementer og metoder, som praktiseres i FC Barcelona.
Er du interesseret, så er vi klubben med mulighederne.
Ring eller skriv til sportschef Jørgen Tidemand, tlf. 40566261 – mail: j.tidemand@live.dk