Menu

Sommerferien må vente...

image
Jørgen Tidemand; Foto; Jørgen Tidemand
09. juni 2017 kl. 12:46
Der er vigtige kampe på spil inden ferien...

BSF senior 1 i Sjællandsserien vandt sidste weekend med 3-1 over Herlev IF og dermed er holdet sikker på at slutte på anden pladsen i Sjællandsserien efter Skjold Birkerød, som med en sejr over B 1973 Herlev satte sig på første pladsen og den direkte oprykning til Danmarksserien.

BSF skal nu spille "Final3" et Oprykningsspil, hvor nr. 2 i Sjællandsseriens pulje 1 og 2 samt nr. 2 i Københavnsserien spiller alle mod alle og vinderen af Oprykningsspillet rykker op i Danmarksserien. Det står nu klart, at Oprykningsspillet afvikles som følger:

tirsdag den 13. juni kl. 19.00   BSF - Union (nr. 2 i Københavnsserien)

fredag den 16. juni kl. 19.00   Union - TFC Odsherred (nr. 2 i Sjællandsserien pulje 2)

mandag den 19. juni kl. 19.00  TFC Odsherred - BSF (kampen spilles i Vig Idrætscenter)

BSF går ind til dette Oprykningsspil med stor tro på egne evner og et meget formstærkt hold, så nu håber vi bare på, at rigtigt mange vil følge holdet i de sidste kampe for oprykning. Det er vigtigt, at vi mindst får uafgjort i den første kamp med Union, da et nederlag kan betyde, at vores sidste kamp mod TFC Odsherred ikke vil blive spillet, hvis Union også vinder over TFC Odsherred.

BSF er ubesejret siden den 1. oktober 2016 og spillede sig onsdag videre i DBU Pokalturneringen med en sejr på 6-0 ude over FK Sydsjælland fra Næstved og er dermed med i hatten, når der trækkes lod til 1. runde under DBU, som afvikles i august måned.

Holdet spiller sidste kamp i Sjællandsserien på lørdag kl. 15.30 i "Gryden" i Ballerup Idrætspark mod Glostrup FK, som kæmper for at blive rækken.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Luk