Skuffende lørdag i Måløv Cup

HS2 kunne lørdag formiddag selv sikre sig finaleplads i Måløv Cup 2017. Kampen var mod B1973 Herlev, men blev desværre tabt med 1-2. BSF målscorer var Frederik Lind. Midterforsvaren fik dermed scoret sit første mål som senior spiller.
Om eftermiddagen skulle BSF så spille om 5.-6. pladsen, men da B1973 Herlev ikke kunne stille hold i kampen om 3.- 4. pladsen overtog BSF denne kamp mod Grantoften IF.
Her blev det desværre ligeledes til et 1-2 nederlag. Målscorer var Bengtsen.
Vinder af Måløv Cup 2017 blev Hareskoven IF - tillykke til dem.
Alt i alt en god opvarmningsturnering for HS2, som starter turneringen i serie 3 på lørdag hjemme kl. 12.15 mod... B1973 Herlev, hvis de altså kan stille hold!
Måløv Cup er efterhånden en tradition for BSF at deltage i og vi vender da også tilbage næste år. Dog lidt skuffende for deltagerne og især Måløv BK som arrangør, at nogle klubber vælger bare at droppe kampe i turneringen, som det skete hos Ballerup Boldklub og B1973 Herlev. Stor respekt til Mladost, som med kort varsel trådte ind i turneringen lørdag.