Menu

Rapport fra Tyrkiet

image Efter løbetur på stranden (Kenni, Torben, Danny og Haugaard er fraværende på billedet)
René Andersen; Foto: Flemming "Køge" Petersen
13. februar 2017 kl. 14:21
Med et lille referat fra dagens træningskamp

Alt meldes godt fra herre seniors træningslejr i Tyrkiet. Sammen med 3F kvinderne, er de indkvarteret på det 5 stjernede Hotel Aska Lara. Solen skinner, men der blæser en kold vind om formiddagen - nok stadig noget mere behageligt end i kolde Danmark. 

Efter ankomsten lørdag aften blev sulten stillet og søndag bestod af to træningspas kun afbrudt af frokost og lidt hvile. Efter hver træning skal spillerne opholde sig min. 4 minutter i poolens 10 grader "varme" vand - dette som en del af nedvarmning/restitution. Og hver dag uddeles hhv. "Dagens benskinner" samt "Bamse" efter hver træningssession. Hvis nogen er i tvivl stræbes der ikke efter at få skinnerne, som skal bæres på hotellet. Så god stil af assistent træner og målmand Jimmi Klitland, der "tog én for holdet" ved at sove over sig og modtog søndag formiddags skinner!!! Stub fik bamsen. Efter den sene træning modtog Seyfettin skinnerne, for manglende fokus under træningen. "Den gamle" aka Danny fik bamsen for sin udsøgte målnæse. 

Herudover har der været afholdt to taktiske møder, hvor spillerne har deltaget med stor iver. 

Mandagen startede som sædvanligt med morgenmad, der hver dag skal være afsluttet senest 8.30. Herefter en kort bustur til træningsanlægget.

Dagens træning bestod af let træning med moderat intensitet og fokus på afslutninger og taktisk spil med henblik på kamp kl. 17.00. 

Modstanderen var det ukrainske hold Karparty Lviv, der måske ikke lyder bekendte, men de spiller i den ukrainske Premier League og sluttede sidste sæson på en 7. plads. Har desuden spillet med i Europa League tilbage i 2010/11 sæsonen. Det skal dog lige indskydes, at det var deres U21 hold drengene skulle møde, men som forventet, viste de sig at have et højt niveau. 

Kampen blev afviklet på en rigtig fin græsbane og med en stærk modstander og solid forberedelse, var der basis for en optimal træningskamp. Den blev i øvrigt dømt af fire ukrainske FIFA dommere. 

Allerede efter få minutter havde BSF deres første store chance ved David Bengtsen. BSF var velorganiseret og trods det ukrainske pres gik der over 20 min. inden det første forsøg ramte Jimmy Klitland i målet.

Alle aftaler om struktur og organisering blev overholdt i første halvleg, hvilket var en fremragende mod det Ukraniskee 1.divisionshold, som var en blanding af stamspillere fra 1,division, reservespillere og de bedste U19 spillere.

Efter 57 min. kom den første scoring til det Ukraiske hold. Nogle spillere fra BSF begyndte at vise træthedstegn efter fantastiske 57 min.

Alle BSF spillere, der var klar, kom i spil, hvilket selvfølgelig betød en del rokeringer. De sidste 10 min. scorede ukranierne yderligere 4 mål. Vores spillere blev presset og trætte hvilket betød små fejl alle steder på banen.
Hvis vi kan arbejde med at lave færre frisspark og holde lidt mere på bolden, så er holdet nået langt i deres forberedelser.

Kampen blev videooptaget af FC Karparty og kan ses her. 


Tirsdagens program består af let træning kl. 9.30, frokost kl. 12.00 og træning igen kl. 15.30. Efter middagen kl. 19.00 er der lagt op til Champions League bold på storskærm. Og lige som sidste år, er det Paris Saint German, der spiller, men de får det næppe så nemt mod Barcelona som mod sidste års modstander Chelsea :-) 

 

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Luk