Mere fra træningslejren i Tyrkiet

Efter tre dage med to trænings sessioner om dagen inklusiv en træningskamp var belønningen, at hele truppen fik en fridag i dag onsdag. Her var dømt fri leg til alle, hvilket blev modtaget med kyshånd.
I går tirsdag var formiddagens træning en blaninding af restitutionstræning for nogle og høj intens træning for andre. Vinden havde lagt sig og solen fremme, så ideelle forhold. Dagen bød også på kvalitetstid ved poolen sammen med 3F kvinderne samt fordtennis turnering, som altid er et hit.
VINDERE AF FODTENNIS: BENGTSEN OG TIDE
Der meldes om positive takter fra "de unge", der nyder træningen og omgivelserne.
Siden sidst har Bengtsen modtaget dagens "Skinner" og begge målmænd, Jimmi og Torben har fået dagens "Bamse".
At være på træningslejr betyder en del planlægning og organisering, så klap på skulderen til lederne, da alt indtil videre bare har spillet. På selve træningslejren arbejdes der også bag kulisserne før hver træning og kamp. Det brugte tøj lægges til vask og lægger så nyvasket og klart til hver enkelt spiller før næste træning. Ligesom der skal være styr på bolde, toppe, veste etc. og hvem andre end truppens fantastiske holdleder, Per Sørensen holder styr på det hele. Ligesom behandlerne, har Per sit eget rum til rådighed og alt lægger som altid snor lige.. Ingen tvivl om, at alle sætter stor pris på Pers kæmpe arbejde, der som altid udføres med stort engagement.
Aftenens program efter middagen er jo nok igen Champions League bold på storskærm!