Menu

Klar til sæsonstart - pokalkamp i Gryden onsdag

Jørgen Tidemand
09. august 2016 kl. 01:12

På onsdag den 10. august kl. 18.30 sparker BSF sæsonen i gang med en hjemmekamp i "Gryden" i 1. runde af DBU Pokalen mod det nyoprykkede Danmarksseriehold fra Skovshoved IF.

Skovshoved IF har fået markant tilgang efter oprykningen af bl.a. Simon Bræmer, tidl. AB, og Philip Oslev, tidl. BSV, samt et par andre DS-spillere fra FA 2000, Avedøre og Skjold. Skovshoved har allerede en turneringskamp i benene, da de lørdag vandt deres åbningskamp med 3-0 hjemme over Fremad Valby.

Seniorafdelingen i BSF har længe været i gang med forberedelserne til den nye sæson i Sjællandsserien. Senior 1 har spillet træningskampe mod bl.a. Hillerød (DS) 4-4, Stenløse (DS) 1-1 og sidst blev det til en 4-1 sejr mod Brøndby IF (SS).

Senior 2. har bl.a. deltaget i Måløv Cup, hvor det blev til en flot 3. plads efter 3 sejre og et nederlag i turneringen.

Truppen har ændret sig en lille smule og vi har umiddelbart kun mistet Mak Bor Arnautovic, som skal studere i Odense. Vi er efterhånden blevet så mange i seniorafdelingen, at vi har valgt at tilmelde et senior 3, som starter op i serie 3.

Der har været stor tilgang af primært nyoprykket U-19 spillere af egen avl, som har gjort det virkeligt godt i træningskampe og ellers er Rasmus Larsen, Neno Dragojevic og Seyfettin Bulut tilbage i den røde trøje.

Der er desværre en flere i truppen som døjer med småskader og måske ikke når at blive klar til onsdagens pokalkamp, men så er der andre, som er klar og parat til at gribe chancen og "Skovserne" skal nok få kamp til stregen.

Mød op på onsdag og se om nogle af de "nye" har fundet vej gennem nåleøjet og er blevet udtaget til kampen - det skal i hvert fald blive spændende at følge de unge Tommy Vu, Mathias Nagy, Petar Vikicevic m.fl.

 

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Luk