Menu

HS2 mødte værterne Måløv BK

image Pause i kampen og taktikken for 2. halvleg bliver lagt
René Andersen; Foto: René Andersen
11. august 2017 kl. 10:03
Anden puljekamp i Måløv Cup blev spillet torsdag aften

I torsdagens kamp i Måløv idrætspark mødte BSF Måløv fra serie 2.

Måløv Cup er en god anledning til at få set spillere an, inden turneringerne snart går i gang. BSF havde derfor også en del ændringer i truppen i forhold til 3-3 kampen mod Hareskov IF.

Måløv bragte sig fortjent foran 1-0 og havde bolden mest i store dele af kampen. Aftenens detalje kom dog fra BSF spilleren Lasse Brøns, der spillede sin første kamp efter 15 måneders fravær pga. knæoperation og genoptræning. Fra højre kant løb han på tværs af banen og modtog en frispilning fra Eibye på kanten af feltet. Uden tøven kanonerede Lasse bolden i krydset med sit "dårlige" venstre. Job done, og Lasse tog herefter plads på bænken og lod sit knæ for hvile.

Torben vogtede målet og havde flere gode redninger, men kunne ikke forhindre Måløv i at komme foran 2-1, hvilket også var halvlegsstillingen.

BSF pressede på for udligning, og ved et frispark i højre side, snød Petar målmanden, der ventede et indlæg. Petar sparkede i stedet hårdt mod forreste stolpe og bolden gik direkte i mål.

En sejr var dog et krav, hvis BSF skal i finalen, så BSF fastholdt presset. Og med få minutter igen kom Vestergård fri i venstre side og spillede bolden på tværs til Eibye, der nemt kunne gøre det til slutresultatet 3-2.

I den anden puljekamp spillede Hareskov IF og B1973 Herlev uafgjort 2-2. Så lørdag kl. 10.00 mod B1973, kan BSF selv afgøre om de skal spille finale senere lørdag. Finalen spilles kl. 17.00.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Luk