God opstart for begge senior hold

HS1 spillede tidligt søndag mod VB68, fra Sjællandsseriens anden pulje. I en noget hårdt spillet træningskamp, blev der således uddelt 5 gule kort (3 til BSF og 2 til VB68).
Det blev også til flere store chancer i begge ender, men hos BSF var det igen assistent træner Jimmi Klitland, der for anden kamp i træk holdt buret rent med flere gode indgreb.
BSF fik heller ikke scoret på chancerne, så først et kvarter før tid kom det afgørende mål, der blev sat ind af Gålle (Emil Gustafsson).
HS2 spillede søndag eftermiddag mod Frem Hellebæk. De første 25 min. dominerede BSF med flot angrebsfodbold og god indbyrdes forståelse. På en hurtig omstilling scorede Danny Eriksen med et tørt skud, placerede bolden i modsatte sidenet.
Frem Hellebæk fik dog udlignet inden pausen efter en dødbold, hvor bolden ikke bliver clearet godt nok. BSF fortsatte dominansen i 2. halvleg og "P" (Rasmus Svarre Petersen) straffede fra 30 meter en dårlig clearing fra Frem målmanden og scorede til 2-1. Herefter blev der lukket godt af af BSF forsvaret, så det lignede mere 3-1 end udligning.
Ifølge cheftræner HC var det en meget opløftende præstation af spillerne, som lover godt for den kommende periodes træning.