Menu

Comeback til Mads Simoni mod Jægersborg

Simon
15. maj 2015 kl. 15:07

Når BSF lørdag møder Jægersborg i Danmarksserien, så bliver der comeback til en gammel kending. En klubmand med et kæmpe hjerte, der skal give det allersidste i resten af denne sæson, når og hvis der er behov for det. Mads Simoni er naturligvis navnet.

Mads Simoni indstillede karrieren i vinters, da fysikken havde det svært efter mange, mange år med førsteholdsfodbold i Ballerup IF og BSF. For gud ved hvilken gang, så har han dog bevist hvor meget vilje og kærlighed til klubben der befinder sig i ham.

Han har nemlig meldt sig klar til at hjælpe i resten af sæsonen, hvor BSF som bekendt kæmper for at undgå nedrykning. Hvad BSF får er en mand, der i den grad kan skyde brystet frem, kan opildne sine holdkammerater og kan kæmpe en vis legemsdel ud af bukserne.

Og det er en perfekt opskrift når man er i den situation, som BSF er i pt.

Mads Simoni er allerede med i truppen til lørdagens udekamp mod Jægersborg. Også Rajko Lekic er atter med. Kampen spilles lørdag den 16. maj med kampstart klokken 13.00 på Jægersborgs anlæg.

Truppen til kampen er som følger:
1. Alexander Horsebøg
2. Emil Tidemand
3. Daniel Stubberup
4. Sebastian Avanzini
5. Mads Randrup
9. Jonas Zederkopff
10. Rajko Lekic
12. Marko Risimovic
13. Mak Bor Arnautovic
14. Mads Simoni
15. Casper Nicolaisen
16. Mergim Bakiji
22. Mads Thomsen

Den 14. og sidste mand bliver enten Nicolai Clausen eller Alexander Keun. Det er endnu ikke besluttet.

Trænere: Michael Bo Nielsen og Bo Holden
Holdledere: Per Sørensen og Steffen Jørgensen

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Luk