BSF styrker herre senior afdelingen
I bestræbelserne på at skabe de bedste rammer for vor herre senior afdeling, er det med stor glæde, at vi nu kan offentliggøre, at Flemming ”Køge” Pedersen er tilbage i afdelingen. Køge har holdt en selvvalgt pause fra fodbolden i et halvt års tid, og nu trækker det igen for at komme ud at træne og i det hele taget være en del af BSF. Den mulighed kunne vi naturligvis ikke undlade og udnytte, og har derfor indgået ny aftale med Køge - foreløbig frem til sommer.
Køge vil indgå i træner teamet i seniorafdelingen sammen med de nuværende trænere Peer Lisdorf, Jimmi Klitland, Sonny Vestergaard og Henrik ”HC” Christoffersen. Han vil frem til sommerferien primært være ansvarlig for U21 holdet, assistere HC omkring HS2 samt være med til at koordinere det nye tiltag med senior spillerne som gæste trænere i ungdomsafdelingen.
Vi har med ansættelsen af Køge det bedst tænkelige træner team, og ser frem til at se begge senior hold udvikle sig. Vi byder Køge velkommen tilbage og ser frem til samarbejdet.