Ærgerligt nederlag i sæsonpremieren
Tekniske problemer har betydet, at vi ikke har kunne få referatet fra kampen online på hjemmesiden før nu. Vi beklager.
BSF startede den nye tilværelse i Sjællandsserien fredag den 14 på udebane mod Skjold Birkerød, som ligeledes er nedrykker fra Danmarksserien. Hvor BSF nærmest har mistet et helt hold siden nedrykningen og stillede op med hele 7 debutanter og en gennemsnitsalder på 19-20 år, så har Birkerød bevaret status quo med sin spillertrup.
De unge BSF mandskab gik ind til kampen uden den store respekt for modstanderen og med højt pres, stor løbevillighed og teknisk flot fodbold var det noget ufortjent at Skjold Birkerød i en jævnbyrdig og tæt kamp hev en snæver 1-0 sejr i land. BSF havde bolden mest i første halvleg, men havde svært ved at skabe de helt store målchancer.
Efter en absolut godkendt 1. halvleg skulle der kun gå 4 min. ind i anden halvleg, da Birkerød bragte sig i front på noget, som kunne ligne et selvmål. Birkerøds Jonas Larsen blev spillet i dybden og fra venstrekanten slog han et hårdt fladt indlæg ind foran mål, hvor et par BSF spillere og en Birkerød angriber ramlede sammen og på en eller anden måde lå bolden lige pludselig i BSF målet.
Scoringen bragte dog ikke BSF.s unge hold ud af fatning, de fortsatte med høj moral og hård fight og i kampens sidste 20 min. halsede Birkerød spillerne efter de røde fra BSF, som havde massiv overvægt i spil og boldbesiddelse, men desværre får vi ikke kreeret de helt store målchancer, dog havde Lasse Brøns et drøn af et langskud, som Birkerøds keeper hentede helt oppe i krydset og i kampens overtid fik Seyfettin Bulut kampens største chance, da han blev spillet helt fri i feltet, men ikke fik ramt bolden.
Nu er vi i gang og nok tabte vi kampen, men der var lovende takter og holdet viste god moral, fight og vilje, så pointene nok skal komme.
Skjold Birkerød - BSF 1-0
Mål: 1-0, selvmål (49 min)
Advarsler: Mickey Fagerlind Nielsen, Birkerød.
Tilskuere: 130.
BSFs startopstilling: Kasper Sørensen, Emil Tidemand, Daniel Stubberup, Kenni Petersen, Andreas Haugaard, Sebastian Avanzini, Rasmus Larsen, Andreas Horsebøg, Neno Dragojevic, Alexander Petersen og Seyfettin Bulut.
Bænken: Lasse Brøns, Rasmus Brøns og Mak Bor Arnautovic
/Jørgen Tidemand, sportschef