Menu

1. senior og U10 drengene tager imod Brøndby i morgen

image
René Andersen; Foto: Kenni Petersen/Claus Damkjær
26. maj 2017 kl. 16:46
Kom i Gryden lørdag alllerede fra kl. 10.30

I morgen lørdag den 27. maj, er der arrangeret et yderst attraktivt program for fodbold interesserede. 1. senior spiller tredjesidste kamp i Sjællandsserien mod Brøndby IF kl. 12.00.

Holdet er topmotiveret efter det fantastiske forår, som de har haft. Kronet i tirsdags, hvor BSF spillede sig videre i pokal turneringen ved at eliminere Avedøre fra Danmarksserien. BSF kom bagud 0-2 efter 12 minutter, men kæmpede sig tilbage og var tæt på at vinde efter ordinær tid, men måtte ud i straffesparkskonkurrence. Her blev BSF normale reservemålmænd, Stig Brylle Petersen den store helt med 5 redninger på ti straffe. Kampen endte 13-12 til BSF.

Lørdag gælder det så kampen om tre point i Sjællandsserien og dermed fastholdelse af den vigtige 2. plads, som giver adgang til oprykningskampe.

Som optakt spiller BSF U10 drenge to 8 mands kampe på tværs af banen i Gryden. Kampene starter kl. 10.30 så kom og se BSF kommende stjerner. De er helt sikkert spændte på at få lov at spille i Gryden og det er jo altid sjovere med en del tilskuere på lægterne.

Der vil som altid være åbent i kiosken, grillen og ølboden. Vejret bliver så lækkert, så går ud fra, at mange finder vej til Ballerup Idrætspark i morgen.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Luk